Stomiliv
Udfordringer med lækage fra stomi?
Sådan får du en mere tryg hverdag
Lækage fra stomien er en af de mest almindelige og mest frustrerende udfordringer i hverdagen. Og hvis du har oplevet det, ved du, hvor meget det kan fylde.
Den gode nyhed er, at der næsten altid er en forklaring. Og endnu vigtigere: der findes løsninger. Hos Focuscare taler vi hver dag med mennesker med stomi og vi ved, at små justeringer ofte kan gøre en stor forskel.
Hvorfor opstår lækage fra stomien?
Lækage opstår typisk, når stomiposen ikke slutter helt tæt til huden. Det kan skyldes flere ting, både kroppens form, hudens struktur og den løsning, du bruger. Her er nogle af de mest almindelige årsager:
Hudfolder og ujævn hud
Huden omkring stomien er sjældent helt glat. Folder og ujævnheder kan gøre det svært for pladen at slutte tæt.
Løsninger:
Glat huden ud, når du sætter posen på
Brug en tætningsring for bedre tæthed/forsegling mellem hud og stomipose
Overvej pasta til at udfylde ujævnheder
Tal med din stomisygeplejerske om en konveks løsning
Stomiens placering
Hvis stomien sidder tæt på navlen, ar eller hofte, kan det påvirke pasformen.
Løsninger:
Brug pasta til at udfylde små mellemrum
Brug kantsikring med slidser for bedre vedhæftning i kanten af stomipladen
Overvej et støttebælte for ekstra sikkerhed
Forkert stomipose
Din krop og hverdag ændrer sig og det samme gør dine behov.
Løsninger:
Overvej en konveks pose (efter rådgivning)
Prøv en 2-dels løsning for større fleksibilitet
Få hjælp til at finde den rette pasform
Tynd eller løs afføring
Flydende eller løs afføring øger risikoen for lækage.
Løsninger:
Vær opmærksom på væskebalance
Justér kosten (fx banan, yoghurt m.m.)
Brug fortykningsmiddel der kan hjælpe med at gøre output mere fast
Overvej tilbehørsprodukter, der giver ekstra hudbeskyttelse
Brok
Et brok kan ændre formen omkring stomien og gøre det sværere at få pladen til at slutte tæt.
Løsninger:
Få vurderet din nuværende løsning
Overvej en 2-dels plade/pose
Brug brokbælte (gerne i samarbejde fagpersonale)
Brug tætningsprodukter til at tilpasse området
Få hjælp, du behøver ikke finde løsningen alene
Lækage er ikke noget, du bare skal leve med. Ofte handler det om at finde den løsning, der passer præcis til dig.
Hos Focuscare er vi klar til at hjælpe dig med både viden, erfaring og konkrete produkter.
Bestil vareprøver her på websitet og find den løsning, der passer til dig.
Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev og få gode råd til livet med stomi.
FAQ om lækage ved stomi
Et sidste råd
Der findes ikke én løsning, der passer til alle. Men der findes en løsning, der passer til dig.
Og vi hjælper dig gerne med at finde den.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp og vejledning
Du har altid mulighed for at kontakte din stomisygeplejerske for rådgivning, vejledning eller hjælp til dine udfordringer.
Hos Focuscare ønsker vi også at stille vores mere end 40 års personlige og faglige erfaringer og viden til rådighed, for dig der er stomiopereret.
← Retur til blog oversigt


