Mød Maj-Britt

Maj-Britts stomiliv

Efter mange problemer med sin tidligere stomipose, har Maj-Britt endelig fundet et 2 dels system med en hudvenlig klæber som fungerer godt for hende.

Vil du læse mere om hvad eakin dot – 2-dels har betydet for Maj-Britts livskvalitet?

Mød Maj-Britt

Langt ude på landet lå et lille hus… Sådan starter mange gode historier og også denne. Focuscare har været på besøg hos Maj-Britt i det Syd-Midtjydske og har fået lov at skrive en lille artikel om Maj-Britt som har stomi.

Maj-Britt bor på en idyllisk gård sammen med sin mand ude på landet omgivet af marker, hvor hun hygger sig med sin minihest og hunde, når helbredet tillader det. Når man kører op ad den lange smukke træallé ledes tankerne automatisk hen mod en Morten Korch film, hvor solen altid skinnede og problemerne var små.

Men her stopper ligheden. Ude på trappen står en gæv pige med københavnsk dialekt og byder velkommen sammen med sine dejlige hunde. Der er kaffe på kanden og citronmåne på bordet og snakken går lystigt. Man finder hurtigt ud af, at Maj-Britt er gjort af et helt specielt stof, mens hun svarer på hvorfor hun har fået lavet stomi. En nogenlunde aktiv tilværelse er et must for hende….som hun har måttet kæmpe for at holde fast i .

Maj-Britt elsker heste, men måtte opgive ridning i 1999, pga. hendes kroniske tarmsygdom Mb. Chrohn, som hun fik konstateret i 1988. Allerede året efter diagnosen blev hun opereret og fik en colostomi.
I årene efter tilstødte komplikationer , som gjorde at Maj-Britt fik fjernet hele tyktarmen samt noget af tyndtarmen og fik en ileostomi i 1993.
Grundet diverse problemer med tarmslyng, fistler og abces , blev Maj-Britt reopereret 2016 og fik flyttet sin ileostomi.

Mød Maj-Britt

Efterfølgende dannedes granulomer (små ufarlige polypagtige gevækster ) i kanten af stomien, som vanskeliggjorde en tæt bandagering og som derfor blev behandlet. Det medførte dog en ringformet fordybning rundt om stomien. Så Maj-Britt har virkelig været udfordret på hvilken stomibandage der passede bedst til hendes krop og hendes hud. Hun har reageret med hudproblemer på alle typer stomibandager og har prøvet næsten ”alt” indenfor klæbere.
Maj-Britt blev introduceret til Eakin dot på stomiambulatoriet i Vejle, men havde på dette tidspunkt så mange udfordringer med sin Morbus Chrohn, at hun helst ville fortsætte med en 1-dels bandage. Maj-Britt kontakter senere Focuscares sygeplejerske Pia Jensen mhp. at afprøve 2 dels eakin dot stomibandage. Årsagen er at Maj-Britt forinden havde oplevet en kraftig reaktion på en elastisk barrierering af andet fabrikat, der udvidede sig så meget at den generede stomien. Da Pia Jensen ser Maj-Britt er hendes hud omkring stomien på det tidspunkt meget ødelagt, rød og med små blæredannelser i området under og udenfor klæberen. Højst sandsynligt en reaktion på den senest anvendte stomipose med elastisk klæber der meget hurtigt blev opløst inde omkring stomien og deraf følgende skift 2-3 gange dagligt.

Følgesygdomme af Mb. Chrohn har givet ledsmerter og føleforstyrrelser i fingrene, som også påvirker dels påsætning af stomipose og tømning af pose, ca. 10-12 gange i døgnet. Bruger maxipose. Maj-Britt havde meget glæde af, at prøve eakin dot 2-dels stomipose og bedst af alt var, at hendes hud kunne tåle eakin dot klæberen og eakin cohesive pasta i fordybningen rundt omkring stomien. Maj-Britt er meget begejstret for eakin dot 2-dels fordi, med Maj-Britts egne ord:” Det er rent win-win”.

  • Alle fordele !
  • Huden koger ikke op under pladen.
  • Nemt at koble posen på og åbne med fingrene trods mine føleforstyrrelser i højre pegefinger.
  • Pladens konsistens gør den meget nem at klippe til.
  • Skumforside meget behagelig.
  • Posemateriale meget behageligt, tillader huden at ånde i forhold til tidligere systemer.
  • Basispladen opløses ikke som ved tidligere systemer.
  • Pladen kan vendes efter behov, jeg kan udnytte pladens ovale facon. Derved kan jeg sætte pladen, så den ikke generer pga. stomiens tætte placering på hoftekam. Af samme grund kan jeg ikke anvende konvexplade.

Udover eakin dot 2-dels systemet har Maj-Britt afprøvet og fundet rigtig god effekt af eakin Slims tætningsringe og især eakin pasta har vist sig god som forsegling i kløften omkring stomien. Men aktuelt skifter hun mellem en tætningsring fra Eakin og en anden producent og synes at hun har fundet frem til en god løsning.

Af øvrigt tilbehør anvender Maj-Britt eakin Release klæbefjerner Eakin dot pladen kan sidde i 1-2 dage, så huden får fred mellem skiftene. En væsentlig forbedring i forhold til flere daglige skrift med de tidligere bandager. Hendes hud omkring stomien ser nu sund ud. Pga. sin kroniske tarmsygdom, kommer Maj-Britt ikke så langt væk fra hjemmet, så derfor er det vigtigt at hun nu kan leve sit liv uden stomi problemer og i stedet koncentrere sig om at passe sine hunde og hygge sig med sin minihest, som giver hende meget stor livsglæde.

Mød Maj-Britt

Maj-Britt bruger eakin Cohesive tætningsringe

Oplever du lækage? Rød og irriteret hud? Så kan eakin cohesive ringe højst sandsynligt også hjælpe dig…

eakin ringene kan anvendes til alle typer stomi. De modelleres og formes til lige netop din stomi, enten den er rund, oval, ”skæv” og uanset hvilken størrelse (diameter i mm).

Gå til eakin Cohesive tætningsringe →

Mød Maj-Britt

Maj-Britt bruger eakin dot ® 2-dels stomiposer

eakin dot ® er et 2-dels stomisystem og findes med poser til colostomi og ileostomi.

eakin dot ® basispladen har en unik klæber kaldet ”Skinsmart” som har en god vedhæftningsevne og som giver forlænget bæretid.  Klæbefladen er designet med 6 slidser i yderkanten af klæberen, hvilket giver en meget sikker tilpasning til huden, uanset hvilke udfordringer din mave måtte have, i form af buler eller brok.

Gå til eakin dot ® 2-dels stomiposer →

Mød Maj-Britt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Focuscares nyhedsbrev er til dig som har brug for viden om stomi- og sårpleje og som gerne vil holdes opdateret om nyheder.

Uanset om du er nyopereret eller har været stomiopereret længe eller du er sundhedfaglig person.

Vi lover dig, at vi ikke sender mange nyhedsbreve- kun ca.6-10 stk. på årsbasis med relevant indhold.

God fornøjelse med vores hjemmeside.

Ring eller skriv endelig hvis du har spørgsmål eller ønsker gratis vareprøver.

Professionel / Bruger

Tak for din tilmelding